1. Forskellige træsorter giver forskelligt energiniveau

Forskellige træsorter indeholder forskellig mængde energi; forenklet sagt, jo tungere brændet er, desto mere energi indeholder det. Eg og birk har et højere energiniveau, mens fyr, gran og asp har et lidt lavere.

 

En enkel sammenligning er, hvor meget brænde der skal til for at erstatte en kubikmeter olie, hvor brændet beregnes i fast kubikmeter.

 

• Gran  6,0 - 6,5 m³f

• Fyr 5,8 - 6,5 m³f

• Birk 4,8 - 5,2 m³f

 

Et mere præcist mål er kWh/m³f ved 20 % fugtindhold.

• Fyr 2350 kWh

• Gran 2000 kWh

• Birk 2650 kWh

• Eg 2900 kWh

• Asp 2000 kWh

• Tørgran 2230 kWh

 

Men energien i brændet er ustabil. Det er vigtigt at forberede brændet korrekt for at bevare så meget energi som muligt. For lang liggetid for massetræ gør, at energien hurtigt nedbrydes blandt andet på grund af oplagringsråd og andre fibernedbrydende processer – brændet begynder simpelthen at rådne.

 

Grene og nåle indeholder mere energi takket være et rigere indhold af lignin og andre energirige forbindelser, hvilket gør dem velegnede til flis.

2. Det alle bør vide om massetræ

Det bedste tidspunkt at fælde træ til brænde er om vinteren, da træet indeholder mindst vand på denne årstid. Om foråret kan forskellen være stor, da træerne begynder at pumpe vand op i stammen.

 

Placer massetræet på et underlag, så det undgår direkte jordkontakt – massetræ tørrer, selvom det ikke er kløvet. Skal brændet håndteres manuelt? Så er det praktisk at lave kortere længder massetræ, som bliver lettere at håndtere.

 

Hvis du skal fyre i en kedel, er det ikke så vigtigt, hvilke træsorter du fælder i skoven. Men hvis der skal fyres i åbne ildsteder, er det birk, der er bedst.

 

Nåletræ springer på grund af, at det indeholder harpiks, som er meget energirigt. Harpiksen findes generelt i nåletræ og samles også i såkaldte harpiksblærer, små hulrum i træet, der er fyldt med harpiks. Når disse opvarmes, opstår der små eksplosioner, der får gløder og sod til at flyve ud af ildstedet, hvilket øger brandfaren.

 

Og husk aldrig at fyre med røn, for så flytter gårdnissen! Hvis man skal tro på et gammelt ordsprog…

 

3. Årstid og rette maskine til skæring og kløvning

Den bedste årstid til at kløve brændet er om foråret. Om foråret tørrer det hurtigt i den ofte tørrere luft i forhold til den mere fugtige højsommerluft. Det optimale er at skære og kløve næste års forbrug, da det kan være svært at nå at tørre brændet ned til efteråret, når det skal bruges. Forudplanlægning er afgørende inden for brændehåndtering.

 

Til skæring og kløvning findes der mange løsninger, alt fra buesav og kløvekile til brændeprocessorer med fødebord og transportbånd, der både skærer og kløver store mængder på kort tid.

 

Arbejdsprocessen er alligevel skæring og kløvning. Når man skærer brændet med motorsav, gælder samme sikkerhed som i skoven – beskyttelsesudstyr og viden! Der er ingen forskel på skader, uanset om du står ved brændestablen eller er i skoven, så arbejd aldrig alene med motorsaven.

 

Når stykkerne er skåret, er det tid til at kløve. Til det findes der elektriske hydrauliske kløvere i forskellige størrelser og traktordrevne hydrauliske kløvere til de hårdere opgaver. De elektriske hydrauliske kløvere er praktiske og nemme at flytte rundt og kræver ingen traktor, dog kræver visse modeller en 16 ampere stikkontakt. Traktormodellerne er generelt kraftigere og kan ofte kløve op til en meter langt brænde, og de er nemme at flytte derhen, hvor brændet er. Se vores brændekløvere.

 

Fordelen ved meterbrænde er, at det hurtigt kan stables. Hvis det desuden dækkes korrekt mod nedbør, kan det opbevares udendørs. Det er passende at kløve meterbrænde, der lagres, for derefter at skære og kløve igen året efter, når brændet skal bruges – husk at bruge underlag under stakkene for at undgå kontakt med jorden.

 

Kløvet brænde opbevares praktisk i brændesække, der står på paller. Dette beskytter mod jordfugt, og sække med netkonstruktion tillader luft at cirkulere godt. Til hjælp sættes et stativ rundt om pallen, som sækken hænger i, og på denne måde fyldes sækken godt. Endnu bedre er det at bruge lidt tid på at stable brændet i sækkene – de rummer da 15-20 % mere, og sækken står stabilt.

 

Der findes også små sække på ca. 60 liter til mere kommercielt salg af pejsebrænde. Disse fyldes nemt med en anordning til formålet. En metaltragt fyldes med den rette mængde og vippes derefter ned i sækken.

 

En storsæk på 1,5 m³ med løkker fyldes direkte via en transportør. Løkkerne gør det nemmere at flytte med traktor eller lignende og gør håndteringen rationel og enkel.  Se vores store udvalg af brændesække.

 

En brændeklip er en maskine, der med en kraftig hydraulikcylinder kløver og klipper brændet i den rette længde i én arbejdsgang. Hvis brændet er tyndt, kan du med fordel klippe flere stammer samtidigt.  Se vores brændemaskiner og brændetransportører.

 

Derefter kommer vi til brændeprocessoren, som er udstyret med et fødebord (opsamlingsbord), har meget høj kapacitet og er velegnet til entreprenørvirksomhed og storskala håndtering til salg af brænde. Maskinen bearbejder brændet i sekvenser – fra at føre brændet frem, skære, kløve og transportere det kløvede brænde til sæk, stak eller vogn.

 

Sammenfattende skal du vurdere, hvad dine behov er, og hvilken investering du vil foretage. Der findes udstyr til alle behov og kombinationer.

 

Det er vigtigt nøje at følge producentens anvisninger om håndtering og vedligeholdelse. Maskinerne er farlige, hvis de bruges forkert eller med beskadigede og defekte beskyttelsesanordninger – pas godt på jer selv!

 

4. Korrekt fugtighedsniveau i flis

Flisfyring er et alternativ til brænde, men kræver andet udstyr for effektivt at udnytte energien. Generelt bør flisen i mindre anlæg have en fugtighed på maks. 15-20 %, og flisstørrelsen bør være ensartet og ikke overstige 50 mm, for at undgå driftsforstyrrelser.

 

Det er bedst at tørre træet eller grenaffaldet, inden du fliser, for at opnå det rette fugtighedsniveau. Koldlufttørring af flisen er også en mulighed. For høj fugtighed reducerer ikke blot brændværdien, men øger også risikoen for, at skimmelsvamp får fat i flislagret, og det støv, der opstår i forbindelse hermed, kan føre til alvorlige sygdomme, kendt som flisfyrersygdom.

 

En flishugger med tilstrækkelig kapacitet er et must, og det er også vigtigt at have indstillingsmuligheder. En kvistbryder for at undgå lange flisestykker og servicevenlighed for hurtigt at kunne skifte eller slibe skærene er også meget vigtigt.

 

Der findes forskellige størrelser af flishuggere, der kan håndtere forskellige tykkelser af trædimensioner. De består ofte af en dyb indføringstragt, der øger sikkerheden ved brug. For at få en jævn spredning af flisen er det vigtigt, at du kan justere kastevinklen på flishuggeren. At kunne justere indføringshastigheden og have frem- og tilbagefunktion på fremføringsrullerne er også vigtige funktioner for dit arbejde, da det øger ydeevnen og fleksibiliteten.